Kanneprisen overrakt med forsinkelse
Dette års prismodtager var forhindret i at deltage til torskespisningen i Grenaa Håndværkerforening
Så på denne aften nøjedes formand Klaus Alllermann med at nævne, at Henrik Bøgild Nielsen fra International Furniture i Ørum er dette års modtager af Kanneprisen, der selvfølgelig er opkladt efter Grenaas berømte redningsmand, Søren Kanne.
International Furniture A/S blev etableret i 1981. I 2006 besluttede den nuværende ejer Henrik Bøgild Nielsen henover en weekend at overtage virksomheden fra sin tidligere chef.
Herefter blev der sat fokus på vækst og udvikling, og fra at være tre ansatte, voksede virksomheden til omkring 15 mand i dag.
“Baggrunden for prisen er Henriks store fokus på miljø og bæredygtighed og på, at han har fået virksomheden til at vækste markant,” udtalte formand for håndværkerforeningen, tømrermester Klaus Allermann ved torskespisningen.